ANNONCE
Her til aften er endnu en person død, efter en 32-årig ved middagstid åbnede ild og smed granater på en central plads i byen Liège i Belgien.
Gerningsmanden, Nordine Amrani, er selv blandt de dræbte. Ifølge BBC var der også to teenage-drenge på 15 og 17 år blandt de dræbte.
75 mennesker er fortsat sårede efter angrebet. De er nu indlagt på hospitaler i byen.
Nordine Amrani blev i 2008 idømt 58 måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse og dyrkning af hash. Han var angiveligt på vej til afhøring hos politiet, da han gik amok på pladsen Saint-Lambert.
Tidligere på dagen forlød det, at yderligere en gerningsmand var flygtet fra gerningsstedet. Politiet har efterfølgende fastslået, at der kun er tale om én gerningsmand – nemlig den dræbte.
ANNONCE