ANNONCE

Død af kræft

5. januar 2021 18:01 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Den kendte australske tennistræner Bob Brett - der blandt andre har trænet Boris Becker - er død af kræft.

Død af kræft
Den ikoniske tennistræner, Bob Brett, er død. Foto: Scanpix.

Manden, der hjalp tennisstjernen Boris Becker til sejr i både Wimbledon, US Open og Australian Open, Bob Brett, er død.

Det skriver BBC.

Den australske tennistræner døde af kræft.

Boris Becker har i sin selvbiografi beskrevet, hvordan Bob Brett gav ham “lige, hvad han havde brug for”, og at træneren forlangte “villighed, disciplin, viljestyrke og punktlighed”.

Udover sit arbejde med Boris Becker har Bob Brett også trænet stjerner som Goran Ivanisevic og Marin Cilic.

Så sent som sidste år blev australieren hædret med en Tim Gullikson Career Coach Award ved ATP Awards for sit virke som tennistræner, skriver ATP.

Bob Brett blev 67 år gammel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu