ANNONCE

Død af kræft

17. juli 2020 09:11 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Den amerikanske skuespiller og danser Galyn Görg er død.

Død af kræft
Den amerikanske skuespiller Galyn Görg er død. Hun blev 55 år. Foto: KPA AUFNAHMEDATUM GESCHÄTZT

Skuespilleren Galyn Görg er død. Hun blev kun 55 år.

Det skriver The Hollywood Reporter.

Hun er formentlig bedst kendt for sine biroller i hitserierne Twin Peaks og Fresh Prince of Air, der på dansk hed Rap fyr i L.A.

I Twin Peaks spillede hun Nancy O’Reilly, der var søster til den enøjede Blackie, i tre episoder af den amerikanske serie i 1990.

Galyn Görg var i 1996 med i Fresh Prince of Bel Air, hvor hun spillede Helena, der var op mod seriens hovedkarakter Will i en boksekamp, som hun naturligt vandt.

Hun har haft mindre roller i film som The A Team og flere Star Trek-film, mens hun også har været med i serien How To Get Away With Murder.

Senest spillede hun i 2018 med i filmen The Wrong Friend.

Hun har, foruden at være skuespiller, ernæret sig som danser blandt andet for ZZ Top men også på NBC-programmet Fame.

Galyn Görg døde tirsdag – dagen før sin fødselsdag – på et hospital på Hawaii.

Hendes agent bekræfter, at den kun 55-årige skuespiller mistede livet til kræft.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu