ANNONCE

Død af kræft i blæren

9. oktober 2020 20:22 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Bassisten Brian Locking er død. Han blev 82 år gammel.

Død af kræft i blæren
The Shadows-bassisten Brian Locking (yderst til højre) er død. Han blev 82 år gammel. Foto: Dezo Hoffman /Shutterstock/Ritzau Scanpix

Brian Locking, der nok er bedst kendt som bassist i The Shadows, døde denne uge efter længere tids sygdom.

Han blev 82 år gammel.

Det skriver Grantham Journal.

Forinden sin død havde Brian Locking modtaget intensiv behandling, men blev til sidst indlagt på et hospice i Wales, hvor han døde.

Hans søster Barbara Wilson har givet udtryk for, at Brian Locking fik konstateret Cerebral Parese, som han dog lærte at leve med så godt han kunne.

Men på sine ældre dage blev han blind, og han endte med at dø, efter han havde fået konstateret en ondartet tumor i blæren.

Barbara Wilson kunne fortælle, at han havde en rolig afsked med verden.

I 1950’erne dragede han sammen med bandet The Vagabonds til London for at blive en succes, men bandet gik i opløsning, da andre bandmedlemmer blev kendt udenfor bandet.

Herfra fik Brian Locking tilbud om at turnere med andre bands, før han blev tilbudt at overtage pladsen i The Shadows fra Jet Harris.

Brian Locking var en del af The Shadows i halvandet år. Det bød blandt andet på en optræden i Cliff Richard-filmen Summer Holiday.

Igennem sit liv fortsatte Brian Locking med at spille musik, og han har da siden repræsenteret The Shadows rundt omkring i verden, hvor han særligt blev kendt for sin lune personlighed.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu