ANNONCE

Død af sjælden kræftsygdom

19. november 2020 12:26 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Ben Watkins, der var deltager i MasterChef Junior, er død. Han blev 14 år.

Død af sjælden kræftsygdom
Ben Watkins er død. Han blev kun 14 år gammel. Foto: Genre

Ben Watkins er død. Han blev kun 14 år gammel.

Han var med i sjette sæson af den amerikanske udgave MasterChef Junior i 2018.

Det skriver Page Six.

Ben Watkins døde af en sjælden form for kræft, hvor han oplevede tumorer i kroppens bløddele, ifølge Kræftens Bekæmpelse kaldes sygdommen også bløddelssarkom. Udover den tidligere MasterChef-deltager lider kun fem andre af samme type kræft.

I 18 måneder har Ben Watkins været indlagt, hvor hans onkel og værge Anthony Edwards har været ved hans side.

Ben Watkins blev behandlet med blandt andet kemoterapi for tumorer i lungerne, ryghvirvlen og skulderen.

– Vi bad for et andet resultat, men Bens lunger kunne ikke længere give ham det ilt, han havde brug for til at trække vejret. Det har været en knusende sorg, har Anthony Edwards sagt om dødsfaldet.

Interessen for madlavning fik Ben Watkins, når han hjalp til på sin fars barbecue-restaurant, der var opkaldt efter Ben.

Desværre oplevede Ben Watkins en voldsom tragedie, da hans far slog hans mor ihjel, for derefter at tage livet af sig selv, da Ben Watkins var bare 11 år gammel.

Oven på dødsfaldet den 16. november 2020 har vært for MasterChef Junior og verdenskendt kok Gordon Ramsay sendt sine kondolencer på Twitter.

Han skriver, at Ben Watkins var en fantastisk talentfuld kok og endnu stærkere ung mand, der har været igennem mange hårde udfordringer i livet, som han altid er kommet igennem.

Til slut sender han sine kondolencer til Ben Watkins efterladte.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu