ANNONCE

Død af Vest-Nil-virus

7. oktober 2020 15:20 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Skuespilleren Clark Middleton er afgået ved døden efter at være smittet med Vest Nil-virus

Død af Vest-Nil-virus
Den amerikanske skuespiller Clark Middleton er død af den grusomme Vest Nil-virus. Han blev 63 år. Foto: Scanpix/VALERIE MACON / AFP

Den amerikanske skuespiller Clark Middleton er på tragisk vis gået bort. Han døde søndag den 4. oktober efter at være blevet ramt af den sjældne og for ganske få fatale Vest-Nil-virus.

Det fortæller afdødes hustru ifølge blandt andet Mirror.

“Clark gik bort den 4. oktober af Vest-Nil-virus, som der ikke er nogen kendt kur mod. Clark var en smuk sjæl, der i i en menneskealder brød grænser og som var en forkæmper for mennesker med handicap,” fortæller hustruen i en erklæring.

Her omtaler hun desuden Clark Middleton som en elsket skuespiller, forfatter, instruktør, underviser, helt, vidunderlig ægtemand og ven.

Vest-Nil-virus, der især er udbredt i USA og Canada, smitter via myg og kan i sjældne tilfælde medføre betændelse i hjernehinder og selve hjernen.

Som skuespiller havde Clark Middleton et hav af forskellige TV-roller. Blandt andet i de store produktioner ‘Law & Order’ og ‘Twin Peaks’.

Herudover så man ham i biroller i film som ‘Kill Bill: Vol. 2’, ‘Sin City’, ‘Fringe’, ‘Snowpiercer’ og ‘The Blacklist’.

I sit voksne liv var Clark Middleton aktiv i indsatsen mod gigt og var talsmand for The Arthritis Foundation, der kan sammenlignes med den danske gigtforening.

Netop gigt er en sygdom han selv havde helt inde på livet. Som fire-årig blev han diagnostiseret med børne-leddegigt, hvilket påvirkede ham hele livet.

Clark Middleton blev 63 år.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu