ANNONCE

Død dagen efter positiv coronaprøve

27. oktober 2020 11:37 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Skuespilleren Johnny Leeze er død.

Død dagen efter positiv coronaprøve
Johnny Leeze (tv.) er død. Foto: Scanpix

Johnny Leeze, mangeårig stjerne i den britiske sæbeopera Emmerdale, er død.

Han blev 78 år gammel.

Dagen inden sin død blev Johnny Leeze testet positiv for coronavirus, skriver BBC.

Leeze havde også andre sygdomme, oplyser familien. Ifølge datteren Holly havde Leeze været syg i to uger inden sin død.

Om morgenen forud for sin død fik han så et hjerteanfald.

– Han var min ven, han var sådan en stærk, stærk mand.

– Han var en fantastisk fyr, en virkelig sjov fyr. Alle elskede ham, siger datteren Holly.

Sæbeoperastjerne

Johnny Leeze spillede rollen som Ned Glover i Emmerdale.

Han var en fast karakter mellem 1994 og 1999, hvor Glover og konen Jan blandt andet mistede to af deres tre børn.

Foruden Emmerdale spillede Johnny Leeze rollen som mælkemanden Harry Clayton i en anden af Storbritanniens store sæbeoperaer, Coronation Street.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu