ANNONCE

Død efter demenssygdom

10. november 2020 22:44 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Scooby Doo-kreatøren Ken Spears er død. Han blev 82 år gammel.

Død efter demenssygdom
Scooby Doo-kreatøren Ken Spears er død. Han blev 82 år gammel. Foto: Genre

Ken Spears er død.

Han blev 82 år gammel.

Det skriver TMZ.

Fredag døde Ken Spears, der særligt er kendt for at være en af de to mænd bag tegnefilmen Scooby Doo.

Han er død af komplikationer i forbindelse med en demenssygdom.

Det var hans søn Kevin, der offentligt bekræftede dødsfaldet.

Ken vil for altid være husket for sin humor, sin historie-fortælling, sin loyalitet til sin familie og sin stærke arbejdsmoral,” lød det fra sønnen.

Ken Spears har en række tegnefilm bag sig, men den han er mest kendt for, er Scooby Doo, der siden 1960’erne fortsat er en del af en række børnekanaler verden over den dag i dag.

Sammen med Joe Ruby skabte Ken Spears Scooby Doo i 1969, hvor den havde premiere på kanalen CBS.

Ken Spears’ død kommer kun tre måneder efter, at makkeren Joe Ruby gik bort.

I 1959 blev Ken Spears ansat som redaktør, og det var igennem det job, at han lærte Joe Ruby og kende. Sammen fandt de på historien om Scooby Doo og resten af slænget, der skulle løse selv de sværeste mysterier.

Ken Spears efterlader sig to børn, fem børnebørn og tre oldebørn.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu