ANNONCE
En ældre mand er søndag afgået ved døden i forbindelse med en ulykke på Trekroner Allé ved Roskilde.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
– En ældre mand kørte over i modsatte kørebane og påkørte bil frontalt med en mor og barn. Den ældre mand er desværre død, muligt af ildebefindende inden uheldet, skriver politiet.
Moren og barnet i den anden bil undersøges på skadestue, oplyser politiet.
Politiet oplyste omkring klokken 13.15, at det havde afspærret Trekroner Allé mellem Trekronerparken og Marbjergvej ved Roskilde. Vejen var spærret, mens en bilinspektør undersøgte stedet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Omkring klokken 14.40 var vejen igen åben.
På billeder fra stedet fremgår det, at en lægehelikopter har været tilkaldt.
Se billeder fra stedet i galleriet ovenfor.
Newsbreak.dk følger sagen…
Trekroner Allé er ikke mere afspærret efter færdselsuheld. En ældre mand kørte over i modsatte kørebane og påkørte bil frontalt med en mor og barn. Den ældre mand er desværre død, muligt af ildebefindende inden uheldet. Mor og barn undersøges på skadestue.
— Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) March 7, 2021
ANNONCE