ANNONCE

Død efter lang sygdom

5. august 2020 07:44 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Efterlader sig kone og børn.

Skuespilleren Reni Santoni er død.

Det skriver flere amerikanske medier – blandt dem New York Post.

Reni Santoni spillede flere store roller – blandt dem som Poppie i flere episoder af Seinfeld og i filmen Dirty Harry fra 1971.

Ifølge hans veninde Tracy Newman, havde han været syg i længere tid op til sin død.

– Han var fantastisk. Jeg elskede ham højt og jeg vil savne ham forfærdeligt. Endnu en af de store er gået bort, har hun skrevet i et opslag på Facebook.

Newman selv har – foruden af være sanger og sangskriver – arbejdet på tv-serier som Sams Bar og Ellen.

Santoni startede sin karriere på Broadway. Herefter gik turen til TV.

Her spillede han sin mest ikoniske rolle som Poppie, en lettere rodet restaurantejer.

Derudover har han spillet med i 28 Days med Sandra Bullock, ligesom han også har været med i TV-serioer som CSI og Grey’s Anatomi.

Reni Santoni døde af naturlige årsager på et hospice.

Han blev 81 år gammel og efterlader sig en kone og en søn.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu