ANNONCE
Efter en alvorlig ulykke tirsdag i Grenaa er føreren af en knallert afgået ved døden. Det skriver Randers Amtsavis fredag.
Af døgnrapporten fra Østjyllands Politi fremgik det, at den 34-årige knallertkører kom kørende fra cykelstien på Dolmervænget.
Herfra kører han ud for ubetinget vigepligt på Mellemstrupvej.
På Mellemstrupvej bliver han påkørt af en bil, der blev ført af en 27-årig mand. Den 27-årige er ifølge Randers Amtsavis ikke kommet noget til i forbindelse med ulykken.
Den 34-årige mand bliver kastet af knallerten, der straks efter bryder i brand.
Flere personer kommer til undsætning og slukker ilden i knallerten med en pulverslukker.
Med helikopter blev han fløjet til behandling på Aarhus Universitetshospital, og hans tilstand blev vurderet som kritisk.
ANNONCE