ANNONCE

Død kun 24 år gammel

15. april 2021 09:43 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Adam Perkins er død

Død kun 24 år gammel
Perkins døde søndag. Arkivfoto.

Adam Perkins, en ung musiker der blev en internetsensation med sin “Welcome to Chili’s”-video på den hedengangne videoplatform Vine, er død.

Han blev 24 år gammel. Det skriver Variety.

Perkins’ tvillingebror, Patrick Perkins, offentliggjorde sent tirsdag nyheden på sin Instagram. Han har ikke oplyst om dødsårsagen:

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af patrick perkins (@lil_blizzard)


Adam Perkins døde søndag, oplyser broderen.

“Jeg kan ikke sætte ord på, hvad tabet betyder for mig,” skriver Patrick Perkins blandt andet.

“At være tvilling er en meget central del af min identitet. Jeg har aldrig prøvet andet. Jeg har svært ved at finde ord for, hvordan det bliver at leve uden ham. Min bedste ven,” fortsætter han.

En stjerne på nettet

I “Welcome to Chili’s”-videoen ser man Adam Perkins iklædt undertøj gå ind på et badeværelse. Han kigger i spejlet og siger “hi, welcome to Chili’s”. Det er det.

Videoen gik viralt på syv-sekunders platformen, og opnåede flere end 25 millioner visninger.

Det lykkedes Adam at få flere end 300.000 følgere på platformen.

Foruden sin store stjerne på sociale medier var Adam Perkins musiker. Han var uddannet fra New York University, hvor han havde læst komposition.

Han udgav sit første album, Latch Relay, i 2018 under navnet Plas Teg. Albummet vil nu blive udgivet som vinyl.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu