ANNONCE

Død kvinde vågnede op hos bedemanden

25. august 2020 22:47 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det er uvist, hvordan det kunne gå til.

Død kvinde vågnede op hos bedemanden
Kvinden blev indlagt. Genrefoto.

En ung kvinde, der egentlig var blevet erklæret død, vågnede op ud af det blå, bedst som man var ved at dræne hende for blod. Det skriver WXYZ.

Kvinden blev erklæret død, efter at hun blev fundet i sit hjem i Detroit, men hun slog altså øjnene op igen.

– De var klar til at dræne hende for blod, for at være helt, helt ærlig, siger Geoffrey Fieger, der er repræsentant for kvinden og dennes familie, ifølge WXYZ.

Kvinden blev fundet i sit hjem søndag. Redningsfolk forsøgte at få liv i hende i 30 minutter, uden held, hvorefter hun blev erklæret død.

Ifølge myndighederne blev alle retningslinjer fuldt, da kvinden blev erklæret død, og det er derfor uvist, hvordan det blev overset, at hun faktisk levede.

Kvinden blev kørt til en bedemand, hvor man var ved at gøre klar til at gøre “liget” klar til, at familien kunne få det udleveret med henblik på begravelse.

Det var her, man opdagede, at kvinden levede i bedste velgående. Da det viste sig, at kvinden ikke var død, ringede man efter en ambulance.

Kvinden blev siden indlagt i kritisk tilstand på et hospital, hvor hun stadig befinder sig.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu