ANNONCE

Død med corona: Sagde det ikke fandtes

18. oktober 2020 11:48 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Den ukrainske influencer Dmitriy Stuzhuk er død med coronavirus. Efter han påstod, det ikke fandtes.

Død med corona: Sagde det ikke fandtes
Stuzhuk havde flere end en million følgere på Instagram. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Den ukrainske Instagram-stjerne Dmitriy Stuzhuk er død, 33 år gammel.

Stuzhuk døde efter han fik konstateret coronavirus efter en rejse til Tyrkiet, skriver The Sun.

Stjernen havde ellers tidligere været af den opfattelse, at covid-19 slet ikke fandtes.

“Jeg vil gerne fortælle jer, hvordan jeg blev syg, og advare jer alle. Jeg troede ikke, covid-19 fandtes… indtil jeg blev syg,” har Stuzhuk skrevet i et opslag til sine mere end en million følgere på Instagram.

Teksten er ledsaget af billeder, hvor Dmitriy Stuzhuk poserer med et iltapparat.

Han skriver, at han vågnede en morgen i Tyrkiet med ophævet hals og vejrtrækningsproblemer.

Herefter blev han testet positiv og indlagt i Ukraine.

“Hospitalet er stopfyldt og nogle bliver behandlet på gangene,” skrev han om sit hospitalsophold i Kyjiv.

Grundet de dårlige forhold på hospitalet fik han lov til at blive udskrevet. Men så fik han det værre.

Det skriver hans ekskone, Sofia Stuzhuk, ifølge The Sun på sin Instagram:

“Dima (Dimitriy, red.) har problemer med hjertet. Det klarer det ikke godt. Hans tilstand er ekstremt dårlig, og ingen kan gøre noget.”

Kort efter skrev hun, at han var død.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu