ANNONCE

Død med Covid-19

26. januar 2021 16:10 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Svensk dramatiker anset som en af sin tids største er død

Død med Covid-19
Lars Norén, svensk forfatter og dramatiker, er død efter Covid-19-smitte. Foto: Scanpix

Familien til den 76-årige dramatiker og forfatter Lars Norén har tirsdag meddelt forlaget Albert Bonniers Forlag, at Norén tirsdag er død som følge af komplikationer forbundet med Covid-19. Det skriver forlaget i en pressemeddelelse.

Norén, der er kendt som et af Sveriges største navne inden for scenekunst og dramatik, efterlader sig tre børn.

Forlaget skriver, at familien har udtrykt ønske om at få lov at være i fred og få lov til at sørge. Efter aftale bekræfter forlaget altså dødsfaldet. Familien beder i samme ombæring om, at en dybfølt tak til personalet på St. Görans Sygehus og Karolinska Universitetshospitalet for fantastisk omsorg for Norén.

Det fremgår ikke, hvornår forfatteren blev syg eller indlagt.

I pressemeddelelsen udtaler forlægger Eva Bonnier sig.

– Lars Norén har været forfatter på Albert Bonniers Forlag siden de tidlige 1960’ere. Hans betydning som forfatter og dramatiker er nærmest umulig at formulere, men han var en af vor tids største. For mig, personligt, har vores samarbejde været ekstremt stimulerende i årevis.

Norén har skrevet skuespil som “Natten är dagens mor”, “Personkrets 3:1” og “Kaos är granne med gud”. Hans værker er gennem tiden også opsat på dansk.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu