ANNONCE

Død med Covid-19

16. november 2020 11:39 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Den indiske filmlegende Soumitra Chatterjee er gået bort 85 år gammel.

Død med Covid-19
Det indiske film-ikon Soumitra Chatterjee døde søndag den 15. november efter komplikationer med Covid-19. Han blev 85 år. Foto: Scanpix/Dibyangshu SARKAR / AFP

Soumitra Chatterjee, legendarisk indisk skuespiller med flere end 200 filmroller på sit cv, er gået bort efter komplikationer med covid-19. Ifølge hans datter døde han søndag den 15. november på et hospital i Kolkata i den indiske stat Vestbengalen.

Her havde han været indlagt siden den 6. oktober, hvor han blev konstateret smittet. Det skriver blandt andet The Hollywood Reporter.

Soumitra Chatterjee havde en karriere indenfor bengalsk-sprogede film, der strakte sig over sekst årtier. Mest kendt var han for sit tætte samarbejde med den meget kritikerroste Satyajit Ray, der er en af verdens mest indflydelsesrige og prisvindende indiske filminstruktører, og som i høj grad har bidraget til at sætte Indien på det globale filmkort.

I 2012 blev Soumitra Chatterjee tildelt ‘Dada Saheb Phalke Award’, der er den højeste anerkendelse indenfor indisk film og fem år senere, i 2017, blev han som den første indiske filmpersonlighed tildelt Frankrigs højeste pris for kunstnere, ‘Ordre des Arts et des Lettres’.

På trods af sin enorme popularitet i bengalsk-sprogede filmproduktioner afholdt Soumitra Chatterjee sig fra at søge mod Bollywood, men har alligevel opnået status som et kulturelt ikon for millioner og atter millioner Indere.

Soumitra Chatterjee efterlader sig ud over sin datter også sin hustru og en søn.

Han blev 85 år.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu