Dødelig svamp bliver sværere at behandle

10. oktober 2019 16:09 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

De første tal fra Statens Serum Instituts overvågning af svampen Aspergillus fumigatus viser en bekymrende tendens.

Del:

I 2018 satte Statens Serum Institut sig for at begynde at overvåge skimmelsvampen Aspergillus fumigatus. En skimmelsvamp, vi alle møder hver dag.

De fleste af os behøver ikke bekymre os om svampen, men for de, der gør, er de første resultater af overvågningen skræmmende dårligt nyt.

Artiklen fortsætter under videoen

Instituttet har nemlig i de senere år konstateret flere dødsfald på grund af resistente svampeinfektioner forårsaget af Aspergillus fumigatus.

Det har DR tidligere skrevet:

– Det er en sygdom, som er behæftet med en betydelig dødelighed. Almindeligvis mellem 40 og 60 procent, men hvis svampen er resistent, så stiger dødeligheden helt op til 90 procent, siger professor Maiken Cavling Arendrup til DR.

De er i farezonen

For langt de fleste er svampen altså ikke farlig. Den findes i jord, i luft, i kompost, i byggematerialer og meget mere, og vi inhalerer hver dag 10 og 100 svampesporer per kubikmeter luft, når vi trækker vejret, skriver Statens Serum Institut.

Personer med lungesygdomme som eksempelvis KOL eller tuberkulose er dog særligt udsat, da svampen kan føre til de dødelige lungeinfektioner. Det samme gælder patienter, der har nedsat immunsystem som følge af eksempelvis kemoterapi – kræftpatienter.

Svampeinfektionen rammer årligt omkring 500 danskere.

Udvikler resistens

I de første seks måneder, Statens Serum Institut har overvåget svampeinfektionerne har 19 ud af 319 patienter vist sig resistente over for behandlingen. Det svarer til seks procent.

Derfor kan langt de fleste stadig behandles med lægemidler, der indeholder azoler.

Azoler er et stof, der bruges blandt til at bekæmpe svampe i landbruget og til at imprægnere træ i byggebranchen.

Problemet er imidlertid, at ud af de 19, der viste sig resistente, så havde 14 af disse miljøresistens.

Det betyder, at deres resistens ikke skyldes tidligere brug af lægemidlet, men påvirkning udefra.

Og det bekymrer professor Maiken Cavling Arendrup:

– Selvom vi har få patienter med resistens, er det bekymrende, at vi over en cirka 12-årig periode er gået fra slet ikke at have påvist miljøresistens til, at den nu er ansvarlig for tre af fire tilfælde af resistent Aspergillus infektion, siger hun til Statens Serum Instituts hjemmeside.

I galleriet over artiklen kan du blive klogere på skimmelsvamp, og hvorfor det kommer bestemte steder.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu