ANNONCE

Dødfunden mand ikke udsat for forbrydelse

10. marts 2020 10:14 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Den yngre mand, som Sydøstjyllands Politi fandt død i vandet ved Rebæk, har ikke været udsat for en forbrydelse.

Mandag opdagede to borgere et lig i vandet ved Rebæk Strand nær Kolding. Sydøstjyllands Politi oplyste, at der var tale om en yngre mand, der var fundet død i vandet.

Politiet skulle undersøge, om han var blevet udsat for en forbrydelse. Konklusionen er, at der ikke er tale om en kriminel handling, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter videoen

En ulykkelig hændelse

Politiets undersøgelser har vist, at der ikke ligger en forbrydelse bag den yngre mands død.

Sydøstjyllands Politi meddeler, at der var tale om en ulykkelig hændelse.

Den yngre mands pårørende er blevet underrettet.

Stor undersøgelse

Da liget blev fundet, iværksatte Sydøstjyllands Politi en større efterforskning i området omkring findestedet.

Det var både for at kunne identificere liget, men også for at sikre spor, hvis det viste sig, at der lå en kriminel handling bag dødsfaldet.

Derfor var dele af Rebæk Strand afspærret mandag. Det blev undersøgt af efterforskere, hundeførere og en retsmediciner.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu