ANNONCE

Dødsårsagen fastslået

2. december 2020 22:31 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Den unge musiker blev 38 år.

Dødsårsagen fastslået
Justin Townes Earle blev fundet død i august. Foto: Scanpix

Nu har en retsmedicinsk rapport fastslået, hvordan Justin Townes Earle, sanger og sangskriver fra den amerikanske stat Tennessee, døde tilbage i august. Det afslører familien til musikeren i et opslag på Facebook.

Den 38-årige stjerne døde af en utilsigtet overdosis af narkotika. I blodet blev fundet spor af kokain, alkohol og kokain tilsat fentanyl, der til sammen resulterede i en livsfarlig overdosis. Familien og folk bag Townes Earle har besluttet at gøre opmærksom på situationen for at højne kendskabet til farerne ved narkotikamisbrug.

Justin døjede med afhængig stort set hele sit liv og har selv ad flere omgange fortalt om, hvor stort et problem misbrug har været for ham.

“Stoffer tilsat fentanyl skaber en forhøjelse i overdoser og gør kokainbrug til en endnu farligere vane. Det kræver ikke mere end et par saltkornstørrelse fentanyl for at resultere i en overdosis. I mange sager går det så stærkt, at førstehjælp ikke engang kan ændre på det”, står det i Facebook-opslaget.

I januar udkommer Steve Earle, der er Justin Townes’ far, ifølge Rolling Stone med et album, hvor han har indspillet egne versioner af sønnens musik. Albummet vil blive kaldt J.T., og hele overskuddet bliver doneret til en opsparing til Justins datter.

“Kæmper du eller en du kender med afhængighed, så vid at du ikke er alene – og bed om hjælp”, slutter Facebook-opslaget.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu