ANNONCE
En ulykke kostede tidligt lørdag morgen en 48-årig kvinde livet på Sorøvej mellem Stenmagle og Ugerløse på Vestsjælland.
Kvinden var passager i en bil, der blev ført af en 30-årig mand. Føreren af bilen blev fløjet til Rigshospitalet i helikopter. Ifølge politiet er han ikke kommet alvorligt til skade.
Nu viser det sig, at bilen forud for ulykken var meldt stjålet. Det skriver Sjællandske.
Bilen, en Renault var meldt stjålet i Frederikssund fredag formiddag. Både kvinden og manden var fra Nordsjællands-området.
– Det er korrekt, at det var en stjålet bil fra Frederikssund, som de kørte, og det indgår nu i den videre efterforskning, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Mads Haugaard, til Sjællandske.
Den 30-årige er siden blevet udskrevet fra hospitalet. Ifølge politiet har han dog ikke været videre meddelsom i de foreløbige afhøringer.
ANNONCE