Dødsulykke på rulletrappe: -En tragisk ulykke

23. august 2019 08:53 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Dødsulykken, hvor en 70-årig mistede livet, på en rulletrappe i Odense Banegård Center var et uheld.

Video: Local Eyes.
Del:

Den 28. juni mistede en 70-årig kvinde livet, da hun blev ramt af en elscooter på en rulletrappe i Odense Banegård Center. Kvinden blev klemt mellem rulletrappen og elscooteren.

Fyns Politi slår nu fast, at dødsulykken var et uheld. Det skriver TV 2.

Se mere video hos Local Eyes.

En tragisk ulykke

Ulykken skete ved middagstid, og senere samme eftermiddag blev det offentliggjort, at kvinden døde af sine kvæstelser.

Fyns Politi har nu undersøgt sagen, og er kommet til en konklusion om, at der er tale om et uheld.

– Alt i efterforskningen tyder på, at det er en tragisk ulykke, forklarer efterforskningsleder Claus Andkjær til TV 2/Fyn.

Efterforsker fortsat

Dog er sagen ikke fuldstændigt klarlagt. Fyns Politi har nemlig ikke afsluttet deres efterforskning.

Politiet har fået indhentet tekniske spor og afhørt vidner på steder, der har overværet ulykken.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Men da manden, der ejer elscooteren er handicappet, har det ifølge Fyns Politi vanskeliggjort afhøringen af ham. Det er også grunden til, at efterforskningen stadig er i gang.

Flere skader

Den 49-årige mand, der kørte elscooteren fik også mindre skader ved ulykken.

Hans ben blev klemt under elscooteren, mens hans arm kom i klemme ved styret. Dog betragtes skaderne ikke som alvorlige.

Fyns Politi forventer, at de har endeligt afhørt den 49-årige mand snarest, hvor de også overgiver sagen til anklagemyndigheden, der skal vurdere, om der skal rejses tiltale.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu