ANNONCE

Dømt: Klonerbiler udløste fængselsstraf

28. april 2021 17:47 | Af: Morten Hermansen, redaktion@newsbreak.dk

En 46-årig er også dømt i sagen, hvor biller til et millionbeløb blev klonet

Dømt: Klonerbiler udløste fængselsstraf
Den 55-årige rocker har fået tre års fængsel. Foto: Tom Collicott/Scasnpix.

Et 55-årigt rockermedlem er blevet idømt tre års fængsel for at have klonet biler og indregistreret dem i Danmark. Det afgjorde Retten i Roskilde i dag. Tilbage i maj 2018 beslaglagde Særlig Efterforskning Øst et stort antal biler, som viste sig at være hæler vare.

På udspekuleret vis, havde han byttet stelnumre og registreringsattester om på de stjålne biler, så det fremgik, at de var udenlandske. Herefter kunne de indregistreres på danske plader og sælges videre. Han er dømt for hæleri af 10 biler til en samlet værdi af over to millioner kroner og derudover forsøg på hæleri af værktøj for godt en halv million kroner.

Frifundet

Rockermedlemmet var også tiltalt for andre forhold, men dem blev han frifundet for.

– Jeg er tilfreds med, at strafudmålingen i sagen afspejler, at den 55-åriges omgang med klonede biler er foregået systematisk og organiseret, og der er derfor tale om hæleri af særlig grov beskaffenhed, siger senioranklager Rasmus von Stamm.

En 46-årig mand er blevet dømt medskyldig i at have stjålet en af bilerne og han fik en straf på ét års fængsel.

Den 55-årige rocker fik sin dom udmålt både baseret på den hæleriet, men også en tidligere reststraf fra en tidligere prøveløsladelse

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu