Dommer holder grufuld sag lukket: 14-årig fundet død på badeværelse

13. marts 2018 13:23 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

En 40-årig kvinde er sigtet for uagtssomt manddrab efter en 14-årig dreng døde i kvindens lejlighed. Kvinden er også sigtet for at have efterladt sin egen datter i hjælpeløs tilstand, da hun lå med vejrtrækningsproblemer.

Dommer holder grufuld sag lukket: 14-årig fundet død på badeværelse
En 40-årig kvinde er sigtet for lade en 14-årig dreng ligge hjælpeløs på sit badeværelsesgulv i en lejlighed på Østerbro. Han blev senere fundet død.. Foto: Colourbox

Tirsdag er en 40-årig kvinde fremsat i grundlovsforhør ved dommervagten i København. Hun er sigtet for uagtsomt maddrab og for at hensætte nogen i en hjælpeløs tilstand. Kvinden er siden blevet fængslet i foreløbig 13 dage.

Ekstra Bladet skriver, at tilhørerne ved grundlovsforhøret var tydeligt påvirkede af sagen. Den 40-årige kvinde blev ført ind i retten iført en sort hættetrøje og grønne bukser. Herefter valgte dommeren at lukke dørene af hensyn til de mindreårige i sagen. Kvindens forklaring er således ikke kommet offentligt frem. Hun nægter sig skyldig i sigtelserne.

Kvinden blev anholdt mandag efter en tragisk sag udspillede sig lørdag nat. Her omkom en 14-årig dreng, mens en jævnaldrende veninde blev indlagt, efter de begge havde indtaget en anden persons receptpligtige medicin. Den seneste melding om den 14-årige piges tilstand kom mandag, hvor hun lå i koma.

Politi: 40-årig tilkaldte ikke hjælp

Tragedien fandt sted i den 40-årige kvindes lejlighed, og den 14-årige pige er kvindens datter.

Politiet mener, at den 40-årige kvinde vidste, at den 14-årige dreng vidste, lå hjælpeløs på badeværelsesgulvet i lejligheden og at hendes datter lå med vejrtrækningproblemer på en seng, uden at hun tilkaldte hjælp.

Der var i alt fem personer til stede i lejligheden, og de har ifølge kvindens forsvarer afgivet forklaringer “i øst og vest” om hændelserne i lejligheden.

Uklart, hvem der slog alarm

– Der er tale om en række unge, som benytter lejligheden som et slags samlingssted, har vicepolitiinspektør Riad Tolba udtalt til Ekstra Bladet.

Der blev slået alarm om sagen klokken 01.37 om natten, men det er uklart, hvem der ringede 112.

Der er endnu ikke kommet nogen meldinger om resultatet af grundlovsforhøret.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu