ANNONCE

Domstol detonerer bombe under Uefa og Fifa

20. april 2021 17:41 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Retten i Madrid mener ikke, at der er hjemmel for Fifa og Uefa til at bremse Super League eller sanktionere

Domstol detonerer bombe under Uefa og Fifa
Spansk domstol: Uefa og Fifa kan ikke bremse Super League Foto: Denis Balibouse/Scanpix.

Der er ikke lovhjemmel til at bremse stiftelsen af udbryderligaen Super League eller at sanktionere hverken de 12 klubber eller deres spillere på nuværende tidspunkt.

Sådan lyder en foreløbig kendelse fra retten i Madrid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Retten i den spanske hovedstad vurderer tirsdag, at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) ikke har hjemmel til at forhindre klubber i at oprette en lukket, privat liga.

Ligeledes fastslår retten, at forbundene ikke kan sanktionere hverken klubber eller spillere på nuværende tidspunkt med det aktuelle kendskab til Super League.

Spillere truet

Præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Aleksander Ceferin, har ellers truet spillerne fra de 12 medstiftende klubber i Super League med udelukkelse fra landsholdet.

Han sagde mandag, at spillerne går glip af deltagelse i EM og VM, hvis de til dagligt spiller for en Super League-klub.

– Vi står alle sammen mod dette tåbelige projekt. En kynisk plan, som strider imod alt, hvad fodbold bør være. Vi kan og vil ikke tillade denne forandring.

– Spillerne, som spiller for de pågældende hold i den lukkede liga, vil blive udelukket fra VM og EM, sagde Uefa-præsidenten ifølge BBC.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu