Dobbeltdrab: Familiemedlem anholdt

25. april 2019 09:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

To personer er fundet dræbt i et hjem i Sabro nordvest for Aarhus - en 28-årig mand er anholdt.

Del:

Opdatering: Den 28-årige anholdte fremstilles i Retten i Aarhus klokken 12. Det bliver in absentia, da han ikke selv er i stand til at møde.

Original artikel:

Efter en anmeldelse onsdag aften klokken 21.30 har Østjyllands Politi fundet to dræbte personer i et hjem i Sabro – en forstad nordvest for Aarhus.

Det bekræfter kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen, Østjyllands Politi over for Newsbreak.dk.

Få timer efter blev en 28-årig mand anholdt i sagen og sigtet for drabene. De dræbte er formentlig husets 92-årige mandlige beboer og en 61-årig kvinde. De er dog ikke endeligt blevet identificerede, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 28-årige mand, der er anholdt, bliver senere torsdag fremstillet i grundlovsforhør.

Lukkede døre

Af hensyn til den videre efterforskning anmoder anklagemyndigheden om lukkede døre under grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at udtale sig yderligere i sagen.

Tidspunktet for grundlovsforhøret bliver dog meldt ud senere torsdag på Twitter.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu