ANNONCE

Dræbt efter strid om nøgenfoto

29. juni 2020 12:52 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Det var angiveligt uenighed om nøgenfotos af en kvinde, der fik to mænd til at tæske en 47-årig mand til døde.

Dræbt efter strid om nøgenfoto
To mænd i 30'erne er kendt skyldige i at have dræbt en 47-årig mand i februar sidste år. Det har Retten i Herning mandag afgjort. Senere på dagen ventes strafudmålingen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Scanpix

To mænd er ved Retten i Herning mandag kendt skyldige i drab. (I bunden af artiklen kan du se hvilken straf anklageren går efter.)

Det skriver TV Midtvest, der er til stede i retssalen.

Kenneth Linde Simonsen blev fundet slået og sparket til døde i et engområde ved Borris øst for Skjern i februar sidste år.

Volden havde ført til flere kraniebrud, og den 47-årige døde af sine kvæstelser.

Det var to mænd på henholdsvis 39 og 33 år, der stod bag den grusomme forbrydelse, har et nævningeting mandag afgjort.

Den ene af mændene har i retten ifølge mediet forklaret, at de med knyttede næver flere gange havde slået den 47-årige, fordi han havde nogle nøgenbilleder af en fælles kvindelig bekendt.

Den 39-årige havde dog et seksuelt forhold til den pågældende kvinde, og han skulle derfor have gjort det klart over for den 47-årige, at de billeder ikke skulle vises til nogen.

Afviste

Under en senere druktur i Borris afviste den nu afdøde mand dog, at han havde haft sådanne nøgenfotos.

Det var for meget for den 39-årige, som forklarede i retten, at han slog Kenneth Linde Simonsen to-tre gange i ansigtet med knyttet næve. Den 33-årige slog bagefter manden “et par gange”, beretter TV Midtvest.

Efter tæskene forlod mændene den 47-årige i engområdet. Han kunne selv gå hjem som lærestreg, mente de. Den ældste har forklaret, at manden stadig kunne stå, da de efterlod ham.

Strafudmålingen ventes senere på dagen, skriver mediet.

Her går anklager efter at få idømt den 39-årige en fængselsstraf, mens hun mener, at den 33-årige derimod bør idømmes forvaring.

Forvaring er – sammen med fængsel på livstid – den eneste sanktion i dansk strafferet uden tidsbegrænsning. Personer, der dømmes til forvaring, regnes for at være farlige, hvis de er på fri fod.

I modsætning til anbringelsesdomme, som sindssyge kriminelle idømmes, er forvaringsdømte vurderet egnede til at afsone i et fængsel.

Fakta

Formerne for livs-indespærring

Hvis en forbryder ikke er sindssyg eller på anden måde uegnet til straf, kan personen dømmes til indespærring på ubestemt tid på to forskellige måder.

LIVSTID:

* Fængsel på livstid betragtes som landets strengeste straf og er som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet.

* I gennemsnit bliver livstidsdømte dog løsladt efter 16-17 års fængsel.

* Tidligst efter 12 år kan en livstidsfange blive prøveløsladt. Det er Kriminalforsorgen, der træffer afgørelsen efter indstilling fra fængslet, hvor den dømte afsoner.

* Hvis Kriminalforsorgen skønner, at der er fare for ny kriminalitet, kan ansøgning om prøveløsladelse afvises. Dette kan afsoneren indbringe for retten efter 14 år.

* Før prøveløsladelse af en livstidsfange skal der indhentes en udtalelse fra Retslægerådet om personens farlighed.

* På den baggrund ender nogle fanger med at tilbringe flere årtier bag tremmer. To nuværende afsonere har således siddet i over 30 år.

* Det drejer sig om henholdsvis Naum Conevski, der i 1984 likviderede to unge mænd på Amager, og Seth Sethsen, der året efter begik rovmord på en taxichauffør i Albertslund.

* For øjeblikket afsoner 25 personer en livstidsdom i Danmark.

FORVARING:

* En dom til forvaring er ligesom livstid en frihedsberøvelse på ubestemt tid.

* Teknisk set er forvaring ikke en straf, men en foranstaltning, der skal beskytte samfundet mod meget farlige personer.

* Forvaring gives i tilfælde, hvor personernes forbrydelse ikke i sig selv er så grov, at eksempelvis fængsel på livstid er aktuel, men hvor risikoen ved at sætte en udløbsdato på straffen vurderes til at være for stor.

* Efter højst tre år skal en psykiater i fængslet vurdere, om der er grundlag for at iværksætte en løsladelse. Den vurdering skal foretages igen efter højst et år og så fremdeles. Afgørelsen ligger dog suverænt hos domstolene.

* I modsætning til en livstidsdom er der i teorien altså ingen nedre grænse for, hvor længe en forvaringsdømt skal sidde i fængsel.

* Den seneste opgørelse over forvaringsdømte viser, at de gennemsnitligt sidder 14 år og syv måneder i fængsel. Ligesom livstidsdomme kan afsoningstiden dog variere betragteligt.

* Sidste år oplyste Kriminalforsorgen, at den person, der havde siddet længst, på det tidspunkt havde tilbragt 21 og et halvt år i sin celle.

* For øjeblikket afsoner 67 personer en forvaringsdom.

Kilder: Ritzau, Straffeloven, Kriminalforsorgen, anklagemyndigheden og Anstalten ved Herstedvester.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu