ANNONCE

Dræbte hel familie: Nu er han død

16. marts 2021 11:28 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Ronald DeFeo Jr., som i 1974 slog hele sin familie ihjel, er død 69 år gammel

Dræbte hel familie: Nu er han død
Ronald DeFoe, der her ses bliver ført væk efter en retshøring den 15. november 1974, døde fredag den 12. marts 2021. Han blev 69 år gammel. Foto: AP Photo/Richard Drew

Amerikanske Ronald DeFeo Jr., der afsonede fængsel ‘fra 25 år til livstid’ for mord, er gået bort. Han blev fredag den 12. marts overflyttet fra sin fængselscelle til et hospital i Albaville, New York, hvor han blev erklæret død sidst på eftermiddagen.

Det skriver New York Post.

Ronald DeFeo blev i 1975 kendt skyldig og dømt for at udslette hele sin familie – begge forældre, to søstre og to brødre – den 13. november 1974 i familiens hjem i Amityville, Brooklyn, New York. Han skød dem alle, mens de lå i deres senge.

Roman og film

Den dømte har erkendt nogle af mordene men ikke dem alle. I et interview i 2006 hævdede DeFeo ifølge New York Post at han ‘kun’ stod bag drabene på forældrene og sin ældste søster Dawn. De øvrige søskende, påstod han, blev dræbt af netop Dawn, inden han selv skød hende.

De bestialske mord og huset de foregik i tjente i 1977 som inspiration til romanen ‘The Amityville Horror’ af forfatteren Jay Anson, der senere er blevet filmatiseret af flere omgange.

Der er ikke fasslået en dødårsag og derfor skal Ronald DeFoes lig nu obduceres.

Han blev 69 år gammel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu