ANNONCE

Dræbte to med 100 knivstik

3. december 2020 22:29 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

En mand og en kvinde blev dræbt med flere end 100 knivstik i Maniitsoq. Den dømte anker strafudmåling.

Dræbte to med 100 knivstik
De to drab blev begået med samlet omkring 100 knivstik.

Natten mellem den 17. og 18. december sidste år blev en mand og en kvinde dræbt i et blodigt knivstikkeri i Maniitsoq i Vestgrønland.

Torsdag er en 22-årig mand idømt forvaring for drabene, oplyser Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Om aftenen den 17. december overfaldt den 22-årige en 55-årig mand, og han var derfor også tiltalt for vold.

Men ud på natten gik det for alvor galt, da voldofferet blev stukket mindst 39 gange på kroppen med forskellige knive, og en 51-årig kvinde fik mindst 70 knivstik. De blev desuden begge udsat for vold mod hovedet.

Den strengeste straf

Sagen blev i denne uge behandlet ved Qeqqata Kredsret. Her krævede anklagemyndigheden på grund af sagens grovhed og en retspsykiatrisk erklæring den tiltalte idømt forvaring.

– Der var tale om to meget brutale drab, og derfor var min påstand for kredsretten, at den tiltalte skulle idømmes lovens strengeste foranstaltning, nemlig forvaring, udtaler politiassistent Peter Skibye-Lotz, der førte sagen for anklagemyndigheden.

Manden blev i januar 2020 af Grønlands Landsret idømt 60 dages anstaltsanbringelse for vold mod en gravid kvinde, og det indgik i kredsrettens bedømmelse af sagen.

Den 22-årige tiltalte og hans forsvarer valgte efter domsafsigelsen at anke kredsrettens dom til Grønlands Landsret for at få en mildere dom. Landsretten skal altså ikke tage stilling til skyldsspørgsmålet.

Fakta

Forvaring - hvad er det?

Bliv klogere på, hvad forvaring betyder, her:

* Sammen med fængsel på livstid er forvaring den eneste sanktion i dansk strafferet uden tidsbegrænsning.

* Modsat en anbringelsesdom, som gives til sindssyge kriminelle, så er forvaringsdømte egnede til at afsone i et fængsel.

* Kun personer, som dømmes for personfarlig kriminalitet og seksualforbrydelser, og som regnes for at være farlige, hvis de er på fri fod, kan idømmes forvaring.

* Efter tre års forvaring – og derefter en gang om året – har afsoningsstedet pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.

* Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt. Men det er op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives, det vil sige løslades.

* Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.

* For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med medicin, som hæmmer produktion af testosteron og sænker kønsdriften.

* Gennemsnitligt set svarer tidsforløbet omkring det at få bevilget udgang for en forvaringsdømt til, hvis der var tale om en tidsudmålt fængselsstraf på mindst 12 års fængsel.

Kilder: Rigsadvokaten, Ritzau.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu