ANNONCE

Drama på slottet? Meghan Markles nærmeste ansat har sagt op

11. november 2018 15:24 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Har ret pludseligt sagt farvel til glitter og glamour som Meghan Markles personlige assistent.

Ifølge engelske medier nåede den personlige assistent for hertuginden kun at være ansat i seks måneder, før hun – der kun kendes som Melissa – pludselig indgav sin opsigelse for ganske nylig.

Blandt andre Mirror skriver om den overraskende opsigelse. Hos sladderbladet fremgår det, at denne Melissa især spillede en stor rolle i at få det royale bryllup mellem Meghan Markle og Prins Harry til at klappe.

Det var åbnebart hendes særområde at håndtere den farce, der omgav Markle-familien – især ansporet af hendes far Thomas, der skabte uheldige overskrifter for sig selv, sin datter og hele den royale familie.

I sidste ende deltog han slet ikke ved maj-brylluppet, fordi han led et hjerteanfald.

De britiske medier har haft svært ved at få en udtalelse – endsige forklaring – på assistentens opsigelse, da det britiske kongehus om muligt er endnu mere tilknappet end det danske.

Mirror skriver dog, at Mail har fundet en person ansat i Kensington Palace, der har fået lov at udtale følgende:

“Melissa er en yderst talentfuld person, og hun spillede en uvurdelig rolle i, at det royale bryllup blev en succes, og hun vil blive savnet af alle i det royale hjem”.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu