ANNONCE

Drama under drabssag

14. januar 2021 14:41 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Der opstod tumult ved Retten i Roskilde onsdag formiddag, hvor store følelser var i spil

Drama under drabssag
Den tiltalte stak mand med kniv 24 gange på denne parkeringsplads. Foto: Presse-fotos.dk

Følelserne var i kog i Retten i Roskilde onsdag formiddag, hvor retssagen mod en 22-årig mand, som er tiltalt for knivdrab, begyndte.

Mange berørte pårørende til både den dræbte, en 32-årig mand, og den tiltalte var mødt op ved Retten for at overvære retssagens gang, og nogle af dem skabte uro og tumult.

Kort før retsmødet skulle gå i gang kl. 09.30, endte to mænd i slagsmål.

Politiet fik det standset og sigtede de to slagsbrødre, som begge kan forvente en bøde i sagen.

Derefter sikrede politiet, at retsmødet kunne gennemføres i god ro og orden, og der var ikke behov for, at de greb yderligere ind.

Knivdrabet, som retssagen handler om, fandt sted på Parkvej i Køge i april 2020.

Den tiltalte mand stak den 32-årige hele 24 gange, hvilket er en historie Newsbreak.dk tidligere har fortalt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu