Drama under politi-julefrokost: To er anholdt for overfald

8. december 2018 11:11 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

To er anholdt efter de overfaldt en medarbejder ved politiet under en julefrokost på politigården i Hillerød.

To personer blev fredag aften anholdt, efter at de overfaldt en ansat ved politiet ved politigården i Hillerød.

Overfaldet faldt sammen med, at politiet fredag aften holdt julefrokost på stationen.

Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

– Vi får en anmeldelse om sagen kl 23.45, der lyder på et overfald. Der var julefrokost på politigården, og det er en ansat, der er blevet overfaldet, siger David Borchersen, vagtchef hos Nordsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

Overfor avisen fortæller vagtchefen, at politiet fortsat undersøger motivet bag overfaldet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu