ANNONCE

Dramatisk aktion ved Kongens bil

14. januar 2021 10:02 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Den belgiske konges bil nummer 1 havnede muligvis midt i Bruxelles optøjer og måtte have politibeskyttelse

En Mercedes med nummerpladen 1, der tilhører og benyttes af Belgiens kong Pilippe, blev onsdag aften fanget i voldsomme optøjer, da den kørte gennem den nordlige del af Bruxelles. Det skriver blandt andet BBC.

Optøjerne opstod i forbindelse med, at op mod 500 rasende demonstranter var gået på gaden for at protestere mod, at en 23-årig mand lørdag den 9. januar afgik ved døden, mens han var i politiets varetægt.

Manden blev arresteret lørdag aften efter at være flygtet fra politiet i forbindelse med kontrol af en gruppe mennesker, der var under mistanke for at overtræde lokale corona-restriktioner.

Ifølge en talsmand fra politiet, mistede den anholdte bevidstheden på politistationen og blev transporteret til hospitalet. Her døde han klokken 20.22 – godt en time efter anholdelsen.

Demonstrationen udviklede sig voldsom. Flere gader blev vandaliseret og nogle af demonstranterne havde held til at sætte ild til en politistation. Branden blev dog hurtigt slukket.

Af en video fra stedet kan man se den belgiske konges Mercedes blev beskudt med og ramt af flere genstande, da den bevægede sig ind i området og den måtte evakueres fra området med politibeskyttelse.

Ifølge en talskvinde fra politiet blev der foretaget adskillige anholdelser under optøjerne. Hun fortæller desuden at fire betjente blev såret.

Det er endnu ikke kommet frem, hvad der forårsagede den unge mands død.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu