ANNONCE

Dramatisk redning

24. september 2020 05:33 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

En ung mand slap uskadt fra et fald fra et tag i 8-10 meters højde.

En redningsaktion udviklede sig dramatisk natten til torsdag i Haderslev.

En ung mand i deprimeret tilstand havde søgt op på et tag i 8-10 meters højde på Nørregade, og politiet havde derfor afspærret vejen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Brandvæsenet valgte at lægge en springpude rundt om bygningen, hvilket viste sig at være en klog beslutning.

Den unge mand gled nemlig ned fra taget, men slap uskadt på grund af springpuden, skriver politiet.

Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder nu på, at den unge mand får den rette hjælp.

I galleriet ovenfor kan du se flere billeder fra redningsaktionen i Haderslev.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu