Dreng reddet op af svømmebassin

12. marts 2019 11:07 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

En 14-årig dreng blev tirsdag formiddag reddet op af et svømmebassin.

En 14-årig dreng er mandag formiddag blevet reddet op af svømmebassinet på Hornslet Skole på Djursland i forbindelse med svømmeundervisning.

Det bekræfter Østjyllands Politi over for Newsbreak.dk.

– Der er ikke nogen, der er druknet. Men det er rigtigt, at vi har været ude ved en hændelse, forklarer Bolette Høy, Østjyllands Politi.

Den 14-årige blev lidt før klokken 10 reddet op af bassinet af en voksen på stedet, der reagerede hurtigt.

Drengen har det efter omstændighederne godt, men er indlagt til observation.

Forældrene til eleverne på skolen er blevet orienteret.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu