ANNONCE

Dronning dropper alle planer

5. oktober 2020 09:38 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Corona-pandemien tvinger dronningen til at aflyse samtlige planlagte arrangementer på sine slotte.

Det britiske kongehus har set sig nødsaget til at tage endnu et drastisk skridt på grund af den verserende corona-pandemi. Samtlige større begivenheder på såvel Buckingham Palace som Windsor Castle er aflyst resten af året.

Det meddeler hoffet ifølge Harper Bazaar i en pressemeddelelse.

Tiltaget skal ses som en forsigtighedsforanstaltning efter en voldsom stigning i antallet af corona-smittetilfælde i Storbritannien.

“I tråd med de nuværende regeringsretningslinjer og som en fornuftig sikkerhedsforanstaltning under de nuværende omstændigheder, vil der ikke finde nogen større begivenheder sted på Buckingham Palace eller Windsor Castle resten af ​​året,” står der blandt andet i pressemeddelelsen.

Det fremgår desuden, at beslutningen er truffet efter grundige undersøgelser af mulighederne for at afvikle arrangementer under hensyntagen til de gældende retningslinjer, hvilket har vist sig umuligt.

Siden corona-pandemien holdt sit indtog i Storbritannien har den kongelige familie været tvunget til at aflyse flere forskellige, traditionelle begivenheder.

Det gælder blandt andet de store sommerfester i haverne omkring Buckingham Palace og også den årlige fejring af dronningens fødselsdag, Trooping the Colour, der skulle være løbet af stabelen den 13. juni.

Dronningen befinder sig lige nu på Sandringham i Norfolk, men forventer at vende retur til Windsor Castle i løbet af oktober måned.

​​Buckingham Palace vil i efteråret kun blive benyttet i begrænset omfang – og til enhver tid i tråd med gældende regler og vejledning.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu