ANNONCE

Dronning Elizabeth gør det igen

23. marts 2021 07:14 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Dronning Elizabeth har haft mange corgier gennem sit lange liv. Egentlig havde hun ikke planer om flere. Men nu er to corgi-hvalpe flyttet ind på slottet, og de har fået ganske særlige navne

Dronning Elizabeth gør det igen
Dronning Elizabeth nærer stor kærlighed til corgier. Foto

Dronning Elizabeth har sine to nye corgi-hunde meget kær. Nu er de blevet navngivet.

Fergus og Muick. Navnene er nøje valgt. Disse navne har nemlig en særlig betydning for den 94-årige monark. Det skriver People, et amerikansk ugeblad.

Den ene corgi-hvalp, som faktisk helt præcist er en såkaldt “dorgi”, er opkaldt efter monarkens onkel, den britiske kaptajn Fergus Bowes-Lyon, som døde under første verdenskrig i 1915.

Og den anden hvalp, som dronningen angiveligt fik for blot 23 kroner, har fået sit navn efter Loch Muick, der er en sø nær dronning Elizabeths sommerresidens, slottet Balmoral Castle i Skotland.

Majestæten og hendes familie tager ofte på picnic ved denne sø, når de holder sommerferie i august eller september.

Bange for at dø fra hundene

Til daglig bor Dronning Elizabeth på Windsor Castle med sine elskede hunde.

Dronningen har haft corgier hele sit voksne liv, og hun har et ømt punkt for netop denne hunderace.

Men efter hun mistede dorgien Vulcan sidste år, som var et kryds mellem en corgi og en gravhund, havde hun kun Candy – som også er en dorgi – tilbage.

Egentlig ønskede den gamle monark ikke flere hunde, fordi hun er bange for at dø fra dem.

Men hun endte altså med at ombestemme sig.

En af dronningens mest kendte hunde, Monty, medvirkede i den mindeværdige introsekvens, som blev afspillet under åbningsceremonien til de olympiske lege i London i 2012, hvor Daniel Craig i rollen som James Bond bringer dronningen trygt til ceremonien.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu