ANNONCE

Dronning Margrethe flytter

1. december 2020 06:16 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Julemåneden bliver indledt på Amalienborg Slot.

Dronning Margrethe flytter
Dronning Margrethe flytter til Amalienborg - men holder jul andetsteds. (Foto: Emil Helms/Scanpix)

Efter tre måneder på Fredensborg Slot i det nordsjællandske flytter dronning Margrethe 1. december til hovedstaden.

Det sker, når der 1. december ifølge Kongehusets kalender er residensforlæggelse til Amalienborg.

Dronningen bliver dog ikke på slottet måneden ud – julen fejres som bekendt udenbys i år.

Jul med Jokke

For Kongehuset har tidligere oplyst, at dronningen i år skal holde jul med prins Joachim og prinsesse Marie. Derudover skal prinseparrets fælles børn prins Henrik og prinsesse Athena også fejre jul med deres farmor.

Men også prins Joachims to ældste sønner prins Nikolai og prins Felix skal holde jul med far og farmor.

Normalt plejer dronning Margrethe at residere på det aarhusianske slot Marselisborg over julen, inden hun vender hjem til Amalienborg op til Nytår.

Det bliver anderledes i år.

For dronningen holder jul på Schackenborg Slot sammen med sin yngste søn og hans familie.

Alene i København

Anderledes bliver det for kronprinsparret, der ikke er en del af den resterende families juleaften.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary skal holde jul sammen med deres fire børn prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Kronprinsparret fejrer julen i Frederik den Ottendes Palæ på Amalienborg.

Det er i Kongehusets pressemeddelelse ikke beskrevet, hvad årsagen til disse ændringer vedrørende fejringen af julen i 2020 er, så der kan kun blive gisnet om, hvorvidt det har noget med pandemien at gøre.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu