ANNONCE

Dronning Margrethe overrasker: Går på direkte tv i aften

16. april 2020 13:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Dronning Margrethe holder torsdag klokken 19 en direkte tale i anledning af sin 80-års fødselsdag. Den bliver vist på DR og TV2, oplyser kongehuset.

Dronning Margrethe overrasker: Går på direkte tv i aften
Dronning Margrethe taler til den danske befolkning klokken 19 torsdag aften. Arkivfoto: Scanpix.

Dronning Margrethe holder torsdag klokken 19 en direkte tale til befolkningen i anledning af sin 80-års fødselsdag.

Talen bliver vist på DR og TV2, oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Dronningen vil holde talen fra Fredensborg Slot, hvor hun opholder sig på sin fødselsdag.

Fejringen af dagen har været noget anderledes end planlagt, da en række begivenheder er blevet aflyst på grund af coronavirusset.

Fakta

BLÅ BOG: Dronning Margrethe

* Fulde navn: Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid.

* Født: 16. april 1940 på Amalienborg.

* Forældre og søskende: Ældste datter af kong Frederik IX og dronning Ingrid. Har to yngre søstre – prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie.

* Ægteskab: Gift 10. juni 1967 med prins Henrik (som indtil brylluppet hed Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat).
Prins Henrik døde i 2018.

* Børn: Kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969). De er gift med hhv. kronprinsesse Mary og prinsesse Marie.

* Børnebørn: Otte børnebørn – fem drenge og tre piger.

* Tronfølger: I 1953 blev tronfølgeloven ændret, så også kvinder – og ikke kun mænd – kunne overtage tronen. Dermed kunne prinsesse Margrethe i 1973 udnævnes som dronning efter sin fars død.

Var tronfølgeloven ikke blevet ændret, ville kong Frederik IX’s bror, prins Knud – og efterfølgende hans søn, Ingolf – være blevet regent.

* Residens: I løbet af året bor dronningen både på Amalienborg, Fredensborg Slot, Marselisborg Slot og Gråsten Slot.

* Uddannelse: Filosofikum samt studier i arkæologi og statskundskab på universiteter i København, Cambridge, Aarhus, Sorbonne og London.

* Tilknytning til Forsvaret: Frivillig tjeneste under Hjemmeværnet 1958-1970. Senere æresoberst i forskellige enheder i den britiske hær.

* Interesser: Tegner, maler, syer og broderer. Har løbende udstillet sine malerier, har lavet kulisser og kostumer til balletforestillinger og har designet og syet tekstiler – herunder bispekåber til danske kirker.

Kilder: Ritzau, Kongehuset.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu