Dronnings 33-årige søster fundet død

7. juni 2018 20:53 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Den hollandske Dronning Maxima har mistet sin søster Inez Zorreguieta.

Inez Zorreguieta er død i en alder af 33 år. Det skriver blandt andre Nltimes.nl.

Inez Zorreguieta var søster til Hollands dronning, Maxima. Hun var også gudmor for Maximas datter, prinsesse Ariane.

De hollandske myndigheder oplyser, at Inez Zorreguieta døde onsdag i Buenos Aires – formentlig var der tale om selvmord.

Inez Zorreguieta var 13 år yngre end dronning Maxima. Dronning Maxima har også to yngre brødre og tre halvsøstre fra farens tidligere ægteskab.

For lidt under et år siden døde faren, Jorge Horacio Zorreguieta.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu