Droppede sønnens kemo: Nu har de mistet forældremyndigheden

10. september 2019 17:41 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Forældrepar stoppede kemo-behandling af 4-årig, leukæmi ramt søn efter to dage. Det fik fatale konsekvenser.

Droppede sønnens kemo: Nu har de mistet forældremyndigheden
Del:

Et amerikansk forældrepar til en blot 4-årig, leukæmiramt dreng valgte efter blot to dage at tage ham ud af kemo-behandling. Det har nu fået en domstol i Florida til at frakende dem forælderrettigheden.

Den lille dreng blev diagnosticeret med akut, lymfatisk leukæmi i starten af 2019 og det amerikanske sundhedsvæsen iværksatte umiddelbart efter behandling via kemoterapi. Men de menneskelige omkostninger viste sig ifølge forældrene at være meget voldsomme. Derfor valgte de at sige fra. Det skriver ABC News.

– Han fik voldsomme humørsvingninger, hvilket gjorde ham både voldelig og meget følelsesladet. Han begyndte også at miste håret umiddelbart efter første behandling, har forældre tidligere forklaret i et interview med “Good Morning America”.

Anholdt og varetægtsfængslet

Ifølge den oprindelige behandlingsplan skulle den fire-årige have været til kemo-behandling den 22. april, men da familien udeblev, valgte myndighederne at efterlyse dem.

Artiklen fortsætter under videoen

Det viste sig, at de var taget til Kentucky for undersøge mulighederne for en alternativ kur, og at forældrene selv var begyndt at behandle sønnen med marihuana og cannabis-olie. Forældrene blev efter en uge i skjul pågrebet og efterfølgende varetægtsfængslet. Samtidig beordrede myndighederne drengen tilbage i kemoterapi.

Gode chancer for helbredelse

Forældremyndigheden er blevet overdraget til bedsteforældrene, men afgørelsen er ikke nødvendigvis endelig. I forbindelse med kendelsen forklarede dommeren, at der ikke tale om en straf, men at det handler om at beskytte barnet. Desuden, at forældrene har mulighed for at erhverve forældremyndigheden tilbage på et senere tidspunkt.

ABC News skriver også, at der ifølge en medicinsk ekspert er 90 procent chance for at blive helbredt for den pågældende kræftform, såfremt man følger sundhedsmyndighedernes behandlingsplan.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu