ANNONCE

DSB: Pendlere her rejser gratis i to måneder

15. januar 2020 14:19 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Togtransporten mellem to af Sjællands store byer kommer til at ligge øde længere end planlagt, og det bliver altså kompenseret.

Pendlere mellem Næstved og Ringsted render snart ind i problemer, når DSB standser togkørslen mellem de to store byer på det, der hedder Sydbanen.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Spærringen bliver ifølge SN.dk effektueret fra den 28. marts til 29. december, og den meget lange periode uden togkørsel udløser en stor kompensation.

Oprindelig var det meningen, at togene ikke skulle køre i fem måneder, men det er nu forlænget til otte, og derfor kan pendlerne se frem til hele to måneders fri kørsel.

– Det er første gang vi yder to måneders kompensation til vores faste pendlere. Og det er første gang vi melder det ud, fortalte DSB’s informationschef Tony Bispeskov på et møde tirsdag i Glumsø, skriver SN.dk.

I stedet for tog vil der på strækningen blive indsat togbusser, og derved forlænges pendlernes rejsetid betragtelig.
På sin hjemmeside skriver DSB, at ændringerne skyldes Banedanmarks arbejde, som vil skabe mere plads til at køre flere og hurtigere tog på strækningen i fremtiden. Du kan blive klogere på hele arbejdet med Sydbanen – og især hvordan du klarer dig i gennem – på selv samme side.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu