Du bør se en træt hund under poterne

29. november 2018 21:24 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Svaret på udmattelsen kan gemme sig her, og det behøver slet ikke være træthed.

Hvis din hund normalt elsker at gå ture men begynder at virke mere dvask eller doven på gåture i den danske vinter, behøver det ikke være fordi, den er blevet træt.

Dyrenes Beskyttelse skriver i en pressemeddelelse, at vi har nået årstiden, der kan være særligt sur at komme igennem for en hund.

Newsbreak.dk var for ikke så længe siden inde på det, man som hundeejer skal være opmærksom på ved vintertide, og en af de ting, der kan hjælpe hunden gennem vinteren er potevoks.

Den salt, der bliver spredt på veje og fortove er nemlig virkelig dårligt nyt for hundens poter, der risikerer at slå sprækker.

Potevoks er vejen frem

Dyrenes Beskyttelse skriver, at man skal give hunden potevoks, hvis man vil undgå ømme poter.

– Det er vigtigt, at potevoksen kommer i brug fra første dag, hvor vejene er fyldt med salt, fordi hvis hunden først har dannet sår og irritationer, kan man ikke smøre voksen på, og så skal der mere omfattende behandling til, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse, i pressemeddelelsen.

Du kan i galleriet til denne artikel få flere gode råd til, hvordan du får din hund trygt gennem vinteren.

Kilder:

Nordre Dyrehospital –Dyrenes Beskyttelse –Idényt-Videnskab.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu