Dumt tyveri eller smart kup? Bedøm selv

13. februar 2020 15:08 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

To mænd hører snart fra politiet.

Dumt tyveri eller smart kup? Bedøm selv
Det er uvist, om de to fjernsyn blev stjålet med eller uden fjernbetjeninger. Genrefoto.

To mænd har enten gennemført en forbrydelse uden at efterlade sig spor, eller også har de fortalt, præcist hvem de var, før de stjal to fjernsyn, en tv-boks, dyner og puder fra en bed and breakfast på Krogholmsgårdsvej i Vedbæk.

Nordsjælland skriver i døgnrapporten for kredsen, at tyvene havde opholdt sig på stedet, før tyveriet fandt sted, og at de havde forevist identifikation i forbindelse med opholdet.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Derfor mener man hos politiet, at de to mænd er fra henholdsvis Nakskov og Kolding.

Viser de to mænd fra de to byer sig ikke at være de to tyve, er politiet slået tilbage til start.

Indtil har har politiet “en god formodning om, hvem der er tale om,” som der står i døgnrapporten.

 

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu