ANNONCE

Duo vinder Dansk Melodi Grand Prix

6. marts 2021 21:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Skal repræsentere Danmark ved Eurovisionen

Duo vinder Dansk Melodi Grand Prix
Fyr & Flamme vinder Dansk Melodi Grand Prix 2021. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021.

Der var ingen stor scene at synge fra, intet publikum i salen til at klappe og huje og ingen fagjury til at bedømme sangene, da det danske melodigrandprix blev afholdt lørdag aften i DR Byens studie 5.

Her tog duoen Fyr & Flamme sejren, og kunne lade sig kåre som vinder blandt årets otte dystende sange i et show, der meget lidt lignede det, danskerne er kommet til at forbinde grandprixet med de senere år.

På grund af faren for coronasmitte blev showet nemlig afholdt i en langt mindre udgave, hvor flere ting var lavet om.

Intet publikum

Blandt andet var der intet publikum til stede i studiet. I stedet kunne danskerne heppe på deres favoritter via en zoomforbindelse og se sig selv og hinanden på en digital publikumsvæg.

Fyr & Flamme skal repræsentere de rød-hvide farver, når Eurovision efter planen afholdes i Rotterdam i Holland i maj.

Ti års vindere

Her er de seneste ti års vindere ved melodigrandprix:

2021: Fyr & Flamme: “Øve os på hinanden”.
2020: Ben & Tan: “Yes” (Eurovision aflyst på grund af coronasituationen).
2019: Leonora: “Love is forever” (nummer 12 ved Eurovision).
2018: Rasmussen: “Higher Ground” (nummer 9 ved Eurovision).
2017: Anja Nissen: “Where I am” (nummer 20 ved Eurovision).
2016: Lighthouse X: “Soldiers of Love” (røg ud af semifinalen ved Eurovision).
2015: Anti Social Media: “The Way You Are” (røg ud af semifinalen ved Eurovision).
2014: Basim: “Cliche Love Song” (nummer 9 ved Eurovision).
2013: Emmelie de Forest: “Only Teardrops” (vandt Eurovision).
2012: Soluna Samay: “Should’ve Known Better” (nummer 23 ved Eurovision).

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu