ANNONCE

Dyr i fare ved voldsom brand

1. marts 2021 16:12 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Flere bygninger er brændt ned

En voldsom brand i flere bygninger på en gård mellem Farsø og Hvalpsund havde nær kostet 20-30 kreaturer livet mandag.

Det skriver Nordjyske.

Alarmen gik klokken 14.10 og allerede ved beredskabets ankomst stod det klart, at tre længer på gården ville brænde ned:

– De brænder alle sammen. Der er ikke så meget brandbart materiale i dem alle, men der er en ordentlig røgfane, som driver afsted, siger indsatsleder Thomas Bach Sørensen fra Nordjyllands Beredskab til Nordjyske.

I den ene længe stod 20-30 kreaturer, der er reddet ud af den brændende bygning. En kran skal nu sikre, at brandvæsenet kan færdiggøre slukningen i sikkerhed.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu