ANNONCE

Store biler i overraskende fremgang – kører du også i et af disse mærker?

14. maj 2018 13:46 | Af: Jesper Werge, redaktion@newsbreak.dk

Set over en bred kam går bilsalget tilbage - men for en række lidt mere luksuriøse modeller er der fremgang at spore. Især otte overraskende bilmærker oplever stor vækst i salget - dem har vi set nærmere på her.

Efter en række år med den ene nye rekord efter den anden, var 2017 et lille tilbageslag for bilsalget i Danmark.

Og meget tyder på, at 2018 ikke kommer til at ændre den udvikling.

Tallene for det første kvartal i 2018 viser således en tilbagegang i salget på næsten fem procent – eller et styksalg på 2966 modeller.

Mange storsælgende mærker lider lige nu

Det er flere mærker, som er ramt af nedgang i salget – mest udtalt hos Hyundai, Kia, Fiat, Dacia og Mazda, der hver især er gået mere end 20 procent tilbage i salg.

Selv de ellers så storsælgende mærker som Suzuki, Toyota og Opel, der alle ligger i top ti herhjemme, må notere sig stor tilbagegang.

Men det er ikke alle bilmærker, der har det svært.

Newsbreak.dk har taget et kig i statistikken, og den viser, at flere af de såkaldte premium brands klarer sig ganske glimrende i 2018.

Udskældt elbilmærke står for eksplosiv stigning

Den klart største fremgang rent procentuelt står Tesla for. De har i årets tre første måneder solgt 1200 procent flere biler i forhold til samme periode i 2017.

Men da stigningen i styk handler om at sælge 26 i stedet for to modeller, så giver det selvfølgelig melodien en lidt anden lyd.

VI HAR SET NÆRMERE PÅ OTTE MÆRKER, DER ER STUKKET SALGSMÆSSIGT AF I 2018. KLIK PÅ BILLEDET OVER ARTIKLEN FOR SE, HVILKE BILER DER ER TALE OM.

(Kilde: Bilstatistik.dk)

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu