ANNONCE

Dyreparker med nødråb: -Dyrene skal stadig passes

19. marts 2020 19:10 | Af: Newsbreak.dk

Dyreparker bruger stadig millioner kroner på at passe deres mange dyr, men der er ingen billetindtægter for tiden.

Dyreparker med nødråb: -Dyrene skal stadig passes
Selvom Kattegatcentret er lukket for besøgende, skal der stadig trænes hajer. Helle Hegelund Knudsen (t.h.) håber, at der kommer en hjælpepakke målrettet dyreparkerne. Foto: TV2 Østjylland.

En række østjyske dyreparker beder nu om hjælp. På grund af coronavirussen er der masser af udgifter, men ingen billetindtægter.

Det skriver TV2 Østjylland.

Mens andre virksomheder kan sende deres medarbejdere hjem og få støtte af de mange covid-19-hjælpepakker, skal dyreparkernes medarbejdere stadig passe dyr.

Artiklen fortsætter under videoen

Det kan få konsekvenser, lyder det nu fra branchen.

– Vi er i en branche, hvor al vores indtjening er stoppet, og samtidig har vi udgifter. Jeg har en regning på to millioner kroner hver måned og har kun udgifter, som det ser ud til i øjeblikket, siger direktør i Kattegatcentret i Grenaa Helle Hegelund Knudsen.

På hele branchens vegne

Foruden at være direktør for Kattegatcentret er Helle Hegelund Knudsen også bestyrelsesformand for brancheforeningen DAZA (Danish Association of Zoos and Aquaria). Hun taler dermed på hele branchens vegne.

Ifølge hende kan dyreparkerne ikke gøre brug af de hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget de seneste uger.

– Vi kan ikke kan lukke fuldstændig ned og sende vores personale hjem. Vi har også vores dyr, vi skal passe.

Hun håber derfor, at der kommer en økonomisk hjælpepakke, der er mere målrettet steder som Kattegatcentret, der lukkede ned for besøgende den 12. marts.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu