ANNONCE

Dyrlæge: Sådan påvirker coronavirus dine kæledyr

18. marts 2020 07:35 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk

Nyt studie viser, at hunde og katte ikke kan få Covid-19.

Dyrlæge: Sådan påvirker coronavirus dine kæledyr
Kæledyrejere kan være trygge.

Der er rigtig mange spørgsmål for tiden, når det kommer til corona. Og selvfølgelig omhandler nogle af dem vores kæledyr.

Heldigvis er der godt nyt, når det kommer til vores firebenede venner. Et nyt studie viser nemlig, at Covid-19 ikke er farligt for hunde og katte.

Artiklen fortsætter under videoen

Indtil videre er der intet der tyder på, at hverken hunde eller katte kan blive smittet eller være smittebærere af Covid-19.

– Hunde og katte kan kun få de typer af coronavirus, som smitter deres arter, og de har derfor intet med Covid-19 at gøre. Der er intet, der indikerer, at de kan blive smittet af eller smitte mennesker, siger Mogens Brix, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

Dyrlægens konklusion er lavet på baggrund af et engelsk studie, der har undersøgt tusindvis af hunde og katte for Covid-19. Studiet har konkluderet at sygdommen endnu ikke er fundet hos dyrene.

Fakta

6 spørgsmål til dyrlægen om Covid-19

1: Kan mit kæledyr smitte mig med Covid-19? 

Nej. 

2: Kan jeg smitte mit kæledyr med Covid-19? 

Nej. 

3: Hvad gør jeg, hvis jeg har et akut sygt kæledyr? Kan jeg tage det til dyrlægen? 

Ja, dyrlægen har åbent, men de fleste steder tager de kun imod akutte tilfælde. Så ring til lægen inden for at høre om det er et akut tilfælde. Derudover følger mange dyrelægeklinikker regeringens retningslinjer, hvilket betyder øget hygiejne og færre patienter.

4. Kan jeg lufte min hund, som jeg plejer? 

Ja, det kan du godt. Men du bør følge de generelle anbefalinger med hensyn til social kontakt – især hvis du selv er smittet med Covid-19.

5: Kan jeg lukke min kat ud, som jeg plejer? 

Ja.

6: Jeg har hørt, at katte også kan få coronavirus – hvorfor er det så ikke farligt? 

Katte – og hunde for den sags skyld – kan være bærere af en anden type coronavirus, der er artsspecifik. Det betyder, at den kun kan smitte netop hunde og katte. Disse coronavira har intet med covid-19 at gøre.

Kilde: Agria Dyreforsikring

Kilde: Agria Dyreforsikring

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu