ANNONCE

Dyrt: Netcafe holdt åbent – 10.000 i bøde

10. april 2020 20:05 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Igen er en forretningsdrivende blevet taget af ordensmagten.

Dyrt: Netcafe holdt åbent - 10.000 i bøde
En ejer af en netcafe kan nu se frem til en bøde på 10.000 kroner for at trods forbuddet om at holde åbent. Arkivfoto: Colourbox.

Flere forretningsdrivende, der har trodset myndighederne, har måttet kigge dybt i lommerne efter bødepenge.

Efter 14 rolige dage i det syd- og sønderjyske har politiet også her haft bødeblokken fremme.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Torsdag aften udstak politikredsen en bøde på (mindst) 10.000 kroner til en netcafe-ejer, der altså havde valgt at holde åbent.

I alt har der i den politikreds indtil videre været fire hændelser, hvilket har resulteret i otte sigtelser.

De tre sigtelser vedrører virksomheder, der har brudt forbuddet mod at holde lukket, mens de resterende fem sigtelser gælder samme hændelse, hvor en gruppe personer havde overtrådt forsamlingsforbuddet.

“Rigtig mange borgere gør det heldigvis ganske flot og overholder regler og anbefalinger. Det er vigtigt, at vi alle fortsætter de gode takter, hvis vi skal bekæmpe COVID-19”, skriver politiet dog.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu