Efter 24 år: Radio Charlie bliver tavs

28. februar 2015 07:18 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk
 
Efter 24 år: Radio Charlie bliver tavs
Her ses studiet i Vejle hos Radio VLR, der fra mandag sender på Radio Charlies frekvenser. Foto: Facebook.
Del:
Her ses studiet i Vejle hos Radio VLR, der fra mandag sender på Radio Charlies frekvenser. Foto: Facebook.

Her ses studiet i Vejle hos Radio VLR, der fra mandag sender på Radio Charlies frekvenser. Foto: Facebook.

Efter 24 år er det slut med Radio Charlie. På mandag overtager Radio VLR frekvenserne.

I morgen sender Radio Charlie i Varde for sidste gang. Efter 24 år er det slut med den lokale radiostation, hvor Radio VLR med hovedsæde i Vejle overtager frekvenserne, skriver TV Syd.

Radio VLR er en del af Jysk-Fynske Medier og de skal altså fra mandag give vestjyderne lokale nyheder mellem klokken 6 og 18.

Baggrunden for at Radio Charlie nu kaster håndklædet i ringen er, at konkurrencen på det kommercielle marked er hård. Og det kræver også en større indsats til både indhold i udsendelser samt teknik:

– Her har det været afgørende for mig at sikre, at Varde fortsat har en stærk spiller i æteren med rødder i lokalområdet. Det mål har vi heldigvis kunnet opnå takket være aftalen med Jysk-Fynske Medier, siger direktør Niels-Henrik Iversen til TV Syd.

Han er indehaver af reklamebureauet Vestmedia, som også har ejet Radio Charlie.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu